Ukrudtsafbrænding årsag til brand i virksomhed


NÆSTVED: De seneste dage har politiet skrevet, at ukrudtsbrændere skal bruges med omtanke. Det er der fortsat god grund til at gentage, for torsdag kl. 18.23 udbrød der brand i en virksomhed på Snedkervænget i Næstved, og Midt- og Sydsjællands Brand & Redning arbejdede på stedet i flere timer.


Ingen kom til skade ved branden, men en person blev kørt til kontrol på sygehuset efter at have indåndet noget røg. Brandårsagen ser umiddelbart ud til at være brug af en ukrudtsbrænder, hvor ilden efterfølgende har fået fat i facaden, som blev brandskadet.


En 57-årig mand fra Vordingborg er blevet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.


beredskabsstyrelsens hjemmeside er der flere gode råd om korrekt brug af brænderen.

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle