Varevogn i solouheld på Sydmotorvejen

UDBY: En varevogn gled mandag ved middagstid af Sydmotorvejen lige efter <40> Udby på grund af glat føre, snefygning og kraftig sidevind.
Den uheldige chauffør sad derefter uhjælpelig fast i en snedrive i højre side, med fronten igennem det vildthegn der løber langs med motorvejen.
I mens bjergningsarbejdet stod på, var højre spor på Sydmotorvejen spærret. Der skete ingen personskade i forbindelse med solouheldet.