Voldsomt færdselsuheld ved Stenbæksholm


Mandag eftermiddag indløb der en melding via 1-1-2, om at der lige var sket et voldsomt færdselsuheld på Karrebækvej ved Stenbæksholm, to biler havde ramt hinanden så flere personer var kommet til skade, en alvorligt.

Fire ambulancer, en lægebil, politi og flere redningskøretøjer med frigørelsesværktøj, samt en lægehelikopter blev klokken 17,47 kaldt frem til stedet, hvor en Peugeot og en VW var kørt sammen med det resultat at begge biler blev totalskadet. Flere personer i køretøjerne måtte til behandling på sygehuset, en kvinde blev med lægehelikopteren fløjet til Rigshospitalet, da hendes kvæstelser skulle være omfattende.

Efter det oplyste, skulle den ene bil være kommet inde fra Stenbæksholm med høj fart, og kørt direkte ud på Karrebækvej og ind i siden på en bil på vej mod Karrebæksminde. Chaufføren der ikke overholdt sin vigepligt havde åbenbart ikke i sinde at tale med politiet, han valgte nemlig hurtigt at forlade stedet til fods mod Stenbæksholm, men en tidl. Falckredder der var stoppet op for at hjælpe, så ham forsvinde men fik hurtigt løbet ham op, og bragt ham tilbage til uheldstedet. Føreren forklarede efterfølgende at speederen havde sat sig fast, så han ikke kunne standse, om det er den rigtige årsag til uheldet, fik en tilkaldt bilinspektør til opgave at undersøge. Den unge chauffør måtte også af med en portion blod til undersøgelse for alkohol eller narko i blodet.

Politiet ledte stille og roligt trafikken forbi uheldstedet da kun det ene spor var spærret under oprydningen, så uheldet skabte ikke de store trafikale problemer.



0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle