Fredeligt nytår for Midt- og Sydsjællands Brand Redning

January 1, 2017

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning blev ikke udsat for de store udfordringer nytårsaften og nat. Det blev kun til nogle mindre opgaver som hurtigt blev løst.

 

Næstvedstationen blev klokken 15,50 kaldt til Christian Sørens Havn, som ligger for enden af Skipperlodden i Karrebæksminde. Om det er en kortslutning eller fyrværkeri der er årsag til at hele målerskabet smeltede vides ikke. Branden blev slukket inden den udviklede sig.

 

Næste udrykning var til Fensmark, for kl. 23,37 kom meldingen om, at en raket var røget op under tagudhænget på et hus som ligger på Bøgevej. Ejeren havde selv inden brandfolkene kom, fået slukket ilden, mente man, for kl. 02,56 måtte brandfolkene alligevel retur til adressen på Bøgevej og i arbejde, da der åbenbart var faldet gløder ned i isoleringen som lå og ulmede.

 

Kun en enkelt skraldespand måtte lade livet i løbet af natten, en opgave som indsatsleder Jan Pagter Simonsen selv klarede, uden den store udrykning af brandbiler. På Kanalvej var der gået ild i en skraldesæk som var kastet ud mellem sivene.

 

Herlufmagle fik kl. 07,10 til opgave at slukke en bilbrand på Stationsvej i Glumsø om den er selvantændt eller påsat vides ikke.

 

Faxe/Haslev måtte også til bilbrand, en kassevogn brændte kl. 22,04 på Næstvedvej, og kl. 23,49 opstod en mindre brand på Poppelvej i Kongsted. Kl. 02,19 var der gået ild i en træterrasse i Faxe Ladeplads. Allerede kl. 02,40 måtte Faxe på hjulene igen, denne gang for at slukke en træpalle der brændte i Rønnede.

 

Vordingborg og Præstø havde det fredeligt, men Stege måtte af sted to gange kl. 20,46 var der ild i en container og kl. 03,12 var opgaven en mindre bygningsbrand på Falckvej i Stege.

 

Ringsted havde to alarmer, kl. 01,15 Blev et raketbatteri antændt op af en campingvogn, og allerede få minutter senere lød meldingen på ild i en græsplæne.

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com