Mystisk bilbrand ved Lille Næstved Skole

February 20, 2017

En Opel Astra stationcar som af ukendte var hensat ved Lille Næstved Skole på Herlufholmvej i Næstved, udbrændte på mystisk vis totalt natten til mandag.

 

Midt- og Sydsjællands Brand & Rednings vagtcentral i Næstved modtog alarmen kl. 03.06. Det tog kun brandfolkene få minutter at komme frem til stedet, men bilen var allerede totalt overtændt. Brandfolkene fik hurtigt bugt med ilden. Selve efterslukningen blev foretaget med store mængder brandhæmmende skum, så ingen skjulte gløder havde mulighed for at genstarte branden.

 

Hvem ejeren er, og hvorfor bilen lige netop er havnet på Lille Næstved Skoles parkeringsplads skal politiet nu prøve at finde ud af. Bilen havde tydelige spor efter at have været part i et færdselsuheld og måske blot skulle skaffes af vejen. Køretøjet var uden nummerplader, og hele fronten på bilen var totalt smadret, inden branden opstod.

 

Hvordan ilden er opstået i Astra'en, er der ingen meldinger om. Det tog kun brandfolkene ca. 18 minutter at løse opgaven, så kunne de vende tilbage til deres varme dyner, som de lige var kaldt væk fra.

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com