Karrebæksminde går måske glip af nyt kunstværk

April 1, 2017

 

Næstved havneudvalg havde indtil for nyligt arbejdet med store planer om, at ville skabe noget unikt for Karrebæksmindeområdet i lighed med Edward Eriksens  "Den Lille Havfrue".

 

Det var nemlig meningen at indtægterne fra en parkeringsafgift i Karrebæksminde skulle muliggøre et evt. køb af skulpturen "Han", som i øjeblikket er står på molen ved Kulturværftet i Helsingør og skuer over mod Kronborg. "Han" er udført i blankpoleret stål, og skulle være et alternativ til havfruen på Langelinje. Skulpturen er udført af teamet Elmgren & Dragest og blev indviet på molen i 2012 og forestiller en ung mand siddende på en sten, men uden fiskehale, prisen var den gang, 3 millioner kroner.

 

Om det i det hele taget kan lade sig gøre at erhverve skulpturen vides ikke, da muligheden for et evt. køb forsvandt sammen med, at planen om parkeringsindtægterne i området af Karrebæksminde blev taget af bordet. Om man vil arbejdes videre, og evt. undersøge muligheden for at skaffe penge gennem forskellige fonte er der ikke taget stilling til. Skulle det lykkedes at få skulpturen sat op så "Han" kan skue over mod Græshoppebroen og svanerne, vil det være planen at det gode skib "Friheden" skal have daglige sejlture forbi skulpturen, lige som det i dag foregår med kanalrundfarten ved "Den Lille Havfrue" i København,

 

"Han" bliver besøgt af flere tusinde turister på molen i Helsingør hvert år, og er efterhånden en kæmpe turistattraktion, denne attraktion havde havneudvalget gerne set var kommet til Karrebæksminde. Er man heldig at være på rette sted i rette øjeblik, så vil man kunne opleve at skulpturen blinker til beskuerne, dette sker løbende med forskellige intervaller.

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com