Bilafbrænding i Rådmandshaven i Næstved

July 5, 2017

En lille Peugeot 206 må anses for totalskadet, da den af mystiske årsager og noget hengemt udbrændte på parkeringspladsen i kanten af skoven, ved Næstved kommunes administrationsbygning i Rådmandshaven natten til onsdag.

 

For nøjagtig en uge siden på næsten samme tidspunkt udbrændte flere biler i en carport på en adresse i Næstved, den brand mente man kunne være påsat. Denne gang drejer det sig kun om en bil, men også branden her ser ud til at være antændt med vilje, et vidne der kørte forbi stedet på cykel, observerede nemlig, lige før den voldsomme brand udviklede sig, at der holdt en anden bil i nærheden af den nu udbrændte, den bil havde forladt stedet, da politiet og brandfolkene fra Næstved ankom.

 

Branden blev hurtigt slukket, og inden mandskabet forlod stedet, blev bilen fyldt med brandhæmmende skum. Hvem der har været ejer af bilen, og evt. årsagen til at bilen er havnet på stedet, skal politiet senere prøve at finde ud af, den så ud til at være efterladt uden nummerplader.

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com