Bilafbrænding i Herlufsholmskoven

August 3, 2017

Bilmærke og type var svær at se, efter at flammerne havde raseret en mindre bil til ukendelighed natten til torsdag, alt brandbart var fortæret af ilden, inden brandfolkene fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Næstved fik slukket det overtændte køretøj.

 

Hvorfor en formodentlig Peugeot 206 var hensat et så afsides sted, og hvorfor den skulle ende sine dage som et udbrændt vrag, er det sikkert kun gerningsmændene der kender til, for bilen var diskret parkeret, uden nummerplader på pladsen ved hundeskoven i Herlufsholm Alle, tæt på HG's fodboldstadion.

 

Nogle unge mennesker der opholdt sig ved Herlufsholm Hallen havde hørt nogle mindre knald fra området, og kunne efterfølgende se at bilen ved skoven var totalt omspændt af flammer derfor blev der klokken 00,34 slået alarm til 1-1-2, men køretøjet stod ikke til at redde, så nu skal politiet som var på stedet, gennemgå bilen for evt. at finde et ejerforhold.

 

 

 

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com