Autoværksted udbrændte i Ladby ved Næstved

August 6, 2017

OPDATERET MED FILM - Klokken 20.27 lørdag aften måtte Midt- og Sydsjællands Brand & Redning en hurtig tur til Fensmark, hvor der på Villavej 2, ved Holmegaardskolen, på en grusbane var ild i en efterladt knallert. Indsatsleder Erik Andersen var første mand på stedet, så han foretog selv en slukning af den overtændte knallert ved hjælp af en 20 kg. vandslukker, så da brandfolkene fra Næstved ankom til Fensmark, var opgaven løst, og de kom ikke i arbejde, knallerten stod ikke til at redde.

 

Selv om brandfolkene slap nemt over opgaven i Fensmark, fik de ikke fred til at køre hjem, for kun et kvarter efter første alarm, nemlig klokken 20.42 indløb en ny melding. Denne gang var det en alarm om brand i et autoværksted i Ladby som ligger lidt uden for Næstved. Fremme på adressen Ladbyvej 60, var der store flammer og en kraftig røgudvikling, Et røgdykkerhold blev hurtigt sat ind og begyndte slukningen, samtidig med at en del biler blev reddet væk fra den brændende bygning. Nogle store gasflasker blev også båret i sikkerhed.

 

Branden menes at være opstået i en efterladt lindolieklud, som er selvantændt, og har sat ild til noget brandbart materiale, men det bliver sikkert en opgave for politiets brandtekniske afdeling at finde ud af, om det kan være årsagen til den voldsomme brand.

 

Ingen personer er kommet til skade. Efter en stor indsats lykkedes det for brandfolkene, at redde en stor del af selve bygningen, men det meste af det der var inde på værkstedet, samt meget af tagkonstruktionen blev alligevel flammernes bytte. Så efter en knallertbrand uden indsats, blev det alligevel til flere timers brand og efterslukning for brandfolkene fra MSBR inden de kunne vende tilbage til brandstationen i Næstved.

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com