Ung mand mistede livet ved frontalulykke

August 6, 2017

OPDATERET MED FILM - Det var en kun 33-årig mand fra Næstved området, der på tragisk vis mistede livet ved en frontalulykke på den Vestlige Ringvej der går uden om Næstved.

 

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning fik alarmen klokken 13,06 søndag middag, og stillede med alt disponibelt mandskab, men selv om de var hurtigt på stedet, kunne de intet stille op for at redde mandens liv. En læge fra akutbilen måtte konstatere at personen var afgået ved døden.

 

Af uvisse årsager kørte den unge mand i en lille Toyota Aygo pludselig over i den modsatte vejbane, her blev den ramt af en modkørende tysk lastbil, som desværre uden held forsøgte at undgå et sammenstød med den vildtfarende Toyota. Personbilen blev med stor kraft slynget over i modsatte grøft, lastbilen stoppede med ødelagt frontparti, holdende på tværs af vejen, derfor var Vestre Ringvej spærret i begge retninger i næsten 3 timer, inden der var ryddet op.

 

Vragdele fra de to køretøjer var sammen med diverse væsker spredt ud over et større område, men inden oprydningen kunne begynde, skulle en tilkaldt bilinspektør undersøge uheldstedet, for eventuelt at finde årsagen til den tragiske ulykke.

 

Chaufføren på den tyske lastbil var sluppet uden større skader, men var noget chokeret, så en tilkaldt ambulance tog ham med, for at blive tjekket på Slagelse sygehus. Klokken ca. 16,00 var vejen åbnet for alt trafik igen.

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com