Politiet hædrer borgere for ekstraordinær indsats

September 7, 2017

Tirsdag den 12. september 2017 kl. 1400 afholder Midt- og Vestsjællands Politi et dusørarrangement på politistationen i Roskilde, hvor fg. politidirektør Bitte Dyrberg vil uddele dusører til borgere, der har ydet en særlig indsats på den ene eller anden måde i forbindelse med en hændelse i politikredsen.

  • Vi er meget glade for at kunne markere forskellige borgeres særlige indsats, der i mange tilfælde har haft en afgørende betydning for andre borgere. Det er dejligt, at så mange er villige til at gøre en indsats for andre, hvilket vi siger tak for ved dette arrangement, siger fg. politidirektør Bitte Dyrberg.

Ved arrangementet vil hver enkelt borger, der er indstillet til en dusør, modtage et diplom, og samtidig vil dusørmodtagerne kunne se, at et pengebeløb er sat ind på deres bankkonto.

Sagerne er vidt forskellige og omfatter følgende hændelser (kommune og lokalitet anført):

  • Kalundborg – Eskebjerg: person reddet ud af brændende hus

  • Lejre – Lejre: fundet bortgået ældre borger

  • Køge – Køge: person reddet op af Køge havn (2 sager)

  • Holbæk – Svinninge: personer reddet ud af brændende hus

  • Roskilde – Roskilde: reddet suicidal person ned fra træ

  • Roskilde – Roskilde: foretaget civil tilbageholdelse efter brug af farligt fyrværkeri

  • Roskilde – Roskilde: ydet førstehjælp efter alvorligt færdselsuheld

  • Stevns – Hårlev: indgriben over for spritbilist

  • Ringsted – Kværkeby: førstehjælp efter alvorligt færdselsuheld

  • Roskilde – Roskilde: talt suicidal person væk fra motorvejsbro

  • Greve – Greve: indgriben efter beruset knallertkørers påkørsel af person

     

     

     

     

     

     

     

     

     

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com