Chauffør anholdt og sigtet for spirituskørsel efter færdselsuheld

November 14, 2017

Mandag klokken 10.44 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Østre Ringvej i Næstved. En 62-årig lastbilchauffør fra Sorø var med sin lastbil og anhænger kørt op bag i en mindre personbil, der holdt for rødt ved Solvangsvej.

 

Læs også: Voldsomt færdselsuheld på Østre Ringvej i Næstved

 

I bilen var en 44-årig kvinde, en mand på 23 år og en ung kvinde på 17 år. Bilen blev ved sammenstødet skubbet mere end 30 meter gennem krydset, men ingen kom heldigvis alvorligt til skade. Den 62-årige mand i lastbilen blev efterfølgende alkometertestet, og det viste sig, at han havde en promille en hel del over det tilladte.

 

Derfor blev hans kørekort inddraget på stedet, og han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt klokken 12.15.

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com