25-årig anholdt efter brandstiftelse

November 15, 2017

Politiet anholdt onsdag klokken 5.54 en 25-årig kvinde i Slagelse. Den 25-årige – som er fra Svendborg – er sigtet for forsætlig brandstiftelse.

 

Klokken 4.04 blev politiet kaldt til banegården i Slagelse, hvor personalet i et tog var stødt på en passager uden billet. Passageren afviste at oplyse sin identitet, men ved politiets mellemkomst blev det afsløret, at der var tale om den 25-årige kvinde, som herefter blev sigtet for overtrædelse af retsplejeloven.

 

Da personalet i 7-eleven på banegården mødte på arbejde, havde der været indbrud, og der var sat ild på forretningen. Ilden blev dog hurtigt slukket, men butikken var blevet både brand- og røgskadet.

 

Politiets efterforskning førte hurtigt på sporet af den 25-årige kvinde, som blev anholdt og sigtet for brandstiftelse, og hun skal nu afhøres af politiet.

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com