Farligt stof i omløb i Haslev

February 3, 2018

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi advarer om farlige stoffer, som er solgt i går - fredag den 2. februar - i Haslev.

 

To 15-årige købte i går eftermiddags et amfetamin-lignende stof af en yngre mand i Haslev. Efterfølgende indtog de stoffet, og det medførte alvorlige bivirkninger, idet de begge måtte indlægges akut på hospitalet.

 

- Den ene unge ligger pt. i koma, mens den anden nu er uden for livsfare. Vi opfordrer eventuelle andre købere af amfetamin i Haslev til ikke at indtage stoffet, da det kan være forbundet med livsfare, udtaler politiinspektør Kim Kliver.

 

Han opfordrer desuden personer med kendskab til sælgeren til at henvende sig til politiet, så vi også den vej kan få fat i det farlige narkotika.

 

Eventuelle spørgsmål rettes til Kim Kliver via Sydsjællands og Lolland-Falster Politis Kommunikationsafdeling.

 

OPDATERING:

 

Sidste nyt om narko i Haslev: Vi har netop anholdt en yngre mand fra lokalområdet. Han erkender, at han solgte stoffet til de to unge drenge i går.

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com