BMW hentet op fra sø i Næstved

February 14, 2018

Film og billedeserie: Tre unge mennesker glemmer nok sent fredag den 9. februar 2018, her fik de nemlig noget af en kold dukkert, da den BMW de kørte i havnede i den isbelagte sø ved Fiskehusvej i Næstved.

 

De tre personer fik selv reddet sig i land, mens bilen sank, den har så ligget på bunden af søen indtil i dag onsdag, hvor Stationsleder Jan Pagter Simonsen fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning efter aftale med Miljøafdelingen i Næstved kommune fik til opgave, at få bilen hentet op fra søen, inden der skete en miljøforurening.

 

Læs også: Bil havnede på bunden af sø på Ydernæs i Næstved

 

Ved middagstid onsdag, ankom to mand med en stor kranvogn fra Beredskabsstyrelsen i Næstved, sammen med vogn og mandskab fra Dykkertjenesten i Køge, som har til huse i Lellinge. For at dykkeren kunne komme ned til bilen, måtte kranvognen først grabbe en del af den 5-7 cm tykke is væk, omkring det sted hvor bilen lå. Det tog ikke lang tid for dykkeren at finde bilen, som var sunket på godt 2 meter vand.

 

Efter dykkeren havde fastgjort en strop til bilens træktøj, kunne kranen langsomt trække bilen indtil bredden, og løfte den op på det tørre. Jan Pagter Simonsen og miljøfolk fra kommunen gik herefter køretøjet igennem, for at sikre at der ikke sivede væsker eller olie ud af bilen tank eller motor, da det ikke var tilfældet, blev bilen efterladt i rabatten. Det er nu op til ejeren hvad der videre skal ske med den sorte BMW fra 1999.

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com