Brand på genbrugsstationen i Næstved

March 29, 2018

Billedeserie: Det var ikke de store vandmængder der skulle til, for at slukke en brand der var opstået i en container med småt brandbart, på genbrugsstationen i Næstved. Personalet opdagede ved middagstid, at der kom en del røg op fra indholdet af en container der stod på pladsen.

 

Personalet forsøgte selv at slukke branden, men selv en mindre brand i 4-5 tons komprimeret affald er ikke noget man bare at slukker med det forhåndenværende, derfor blev der klokken 12.10 rekvireret hjælp fra de professionelle brandfolk i Næstved, der hurtigt mødte op med en autosprøjte og en tankvogn.

Genbrugsstationens egen grabmaskine gik herefter i gang med at tømme containeren for indhold, samtidig med at brandfolkene sprøjtede vand på. Da man mente at nu var arnestedet nået, blev resterne i containeren overdænget med brandhæmmende skum. Der var så kun det store arbejde tilbage, at få fjernet den store bunke affald som var trukket ud af containeren, men det overlod brandfolkene til pladsens personale.

Hvad det er der er lagt i containeren, som har været årsag til branden vides ikke. Containerpladsen blev holdt åben under hele slukningsarbejdet, som varede en lille time.

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com