Mand uden kørekort og med dæknavn: Fik bilen beslaglagt

April 26, 2018

Onsdag klokken 14.35 standsede politiet en bil på Landevejen i Holme-Olstrup. Føreren oplyste beredvilligt navn og adresse til betjentene, men der blev samtidig fundet et pas i bilen, og det blev konstateret, at han ikke var den, han udgav sig for.

 

Der var tale om en 24-årig mand fra Årslev, som ikke havde noget kørekort. Derfor blev han sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og da han samtidig havde oplyst et forkert navn, blev han også sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om falsk anklage.

 

Da den 24-årige flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet.

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com