Hop ombord - det er let som en leg!

April 30, 2018

Børnekulturfestivalen 2018 nærmer sig med hastige skridt, og kommer snart svævende ind over Næstved med et væld af sjove aktiviteter for alle børn mellem 0-12 år. Fra den 14.-19. maj vil festivalen med undertitlen "Let som en leg" løbe af stablen med kreative kulturoplevelser for, med og af børn i Næstved Kommune.

 

Årets festival tager udgangspunkt i et meget simpelt budskab: Alle børn elsker at lege! Festivalens undertitel er derfor "Let som en leg" og sætter fokus på legens potentiale og den lethed og ophævelse af tid og sted, som legen fører med sig. Det sker med et væld af sjove, udfordrende og kreative aktiviteter af forskellige arter - men pas på! Når man først kommer i gang, kan det være svært at holde op igen.

 

"I år har vi haft særligt fokus på, at aktiviteterne når så bredt ud som muligt, således at børn fra vuggestuer, dagpleje, børnehaver, skoler og SFO'er i hele Næstved Kommune i højere grad kan få glæde af årets festival," fortæller en begejstret børnekulturkonsulent Katrine Gjesing.

 

Lørdag for hele familien
Børnekulturfestivalen i år bliver større end nogensinde før. For første gang bliver den nemlig udvidet med en hel ekstra dag. Lørdag den 19. maj kl. 10-13 bydes der velkommen til Familielørdag, hvor der vil være en masse forskellige aktiviteter for børn i alderen 0-12 år og ikke mindst deres forældre og bedsteforældre - programmet for dagen kan læses på www.naessi.dk. Ligesom resten af festivalen er det gratis at deltage og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig til langt det meste - man dukker bare op og hygger sig. 

 

Næstved skal i festivalsstemning
Som traditionen foreskriver skydes årets Børnekulturfestival selvfølgelig i gang med et brag af en åbningsfest mandag den 14. maj, hvor over 1500 børn og voksne samles på Lave Ridebane på Grønnegades Kaserne Kulturcenter for at høre borgmesterens åbningstale. Bagefter indtager Næstveds yndlingsdrage Næssi scenen sammen med sine gode venner fra Ulla Abdullas Cocobongoband for at synge sine velkendte børnesange. Dansk Rakkerpak kigger også forbi og optræder som de populære og ret tossede "Skøre Strømere".

 

Inden festlighederne for alvor løber af stablen skal Næstved dog lige gøres klar til festival - og det skal børnene selvfølgelig være med til. Det kommer blandt andet til at involvere en masse gamle cykelhjul, en visionær og engageret kunstner og en masse kreative børn fra SFO2 på Lørdag for hele familienBørnekulturfestivalen i år bliver større end nogensinde før. For første gang bliver den nemlig udvidet med en hel ekstra dag. Lørdag den 19. maj kl. 10-13 bydes der velkommen til Familielørdag, hvor der vil være en masse forskellige aktiviteter for børn i alderen 0-12 år og ikke mindst deres forældre og bedsteforældre - programmet for dagen kan læses på www.naessi.dk. Ligesom resten af festivalen er det gratis at deltage og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig til langt det meste - man dukker bare op og hygger sig. Næstved skal i festivalsstemning. Cykelhjulene bliver på magisk vis forvandlet til svævende vandmænd, som kommer til at pryde Næstveds bymidte smukt i ugen op til samt under festivalen.

 

Desuden bliver byen ligeledes pyntet op til den store guldmedalje med flotte cirkler som børnehavebørn i hele Næstved Kommune har dekoreret og lamineret. På den måde kan børnene gå på opdagelse i byen i jagten på at finde deres egen unikke cirkel.

Cirkler i fokus
Netop cirklerne er dette års gennemgående tema for festivalens mange aktiviteter - luftballoner, cykelhjul, cirkeldans, vandmænd, prikker og så videre. Cirkler kan findes utallige steder, hvilket også viser sig tydeligt i de forskellige festivalsaktiviteter. I flæng kan man nævne Cirkeldans, Cirkler på Rønnebæksholm, Historier om cykler og pandekager og workshoppen "Lav din egen Luftballon".

 

Cirkeltemaet fortsættes ligeledes i en af Børnekulturfestivalens helt specielle oplevelser. Man kan nemlig helt ekstraordinært møde selveste skaberen bag den ikoniske børnebogsfigur Cykelmyggen Egon. Flemming Quist Møller, kendt som Cykelmyggens far, byder inden for til en musikalsk forestilling, hvor musik og tegning præsenteres i dialog med de fremmødte børn. 

 

Dette er dog kun et lille udpluk fra et omfattende program - det skal nok blive en kæmpe fest, når det går løs om ganske kort tid. Se hele programmet for festivalen på www.naessi.dk/aktiviteter/#Maj 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com