Sanne Søndergaard taber kontrollen i nyt show

June 4, 2018

I dag skydes billetsalget i gang til Sanne Søndergaards næste comedy show, Kontroltaber. Showet kommer på turné i hele landet januar til marts 2019.

 

- Det værste en kvinde kan gøre er at tabe kontrollen… Nej, det værste, en kvinde kan gøre, er at være kontrolfreak! Hun skal være afslappet, men hun skal have styr på tingene. Altså på en afslappet måde. Hvor hun har styr på tingene. Fik jeg nævnt, at hun skal virke afslappet!?

 

Som de fleste kvinder har Sanne Søndergaard et anstrengt forhold til kontrol. For lidt kontrol er lig med katastrofer og kønssygdomme. Men for meget kontrol betyder, at folk ser dig som en pernitten perfektionist, en sygelig 12-talspige, en emsig kælling.

 

Det er emnet for Sanne Søndergaards kommende show Kontroltaber, som får premiere på Bremen Teater 24. januar 2019 (med forpremiere på Musikhuset Aarhus 17. januar). Showet tager derefter på turné og kan opleves på teatre og spillesteder i hele landet frem til marts.

 

Sanne fortæller om det kommende show:

 

- Jeg vil gerne udforske kontrolbegrebet i forhold til mænds og kvinders meget forskellige måde at forholde sig til det på. Både ude i samfundet – hvor kvinder ofte forventes at skulle kontrollere mænds adfærd – og hjemme i privaten. For nu hvor jeg er i et fast parforhold – og tilmed er bonusmor til to – har jeg daglige udfordringer med kontroltab. Mand og børn har det jo med ikke altid at passe ind i, hvordan jeg forsøger at styre dagligdagen. Og så gælder det om ikke at tabe kontrollen over temperamentet.

 

#metoo med funny bones

Sanne Søndergaard er én af Danmarks skarpeste samfundsrevsere. Hun laver komik med indhold og foredrag med humor.

 

Kontroltaber følger i kølvandet på en række succesfulde shows, der alle kredser om emner som kønsroller, sociale koder og feministiske forundringer – emner, som Sanne har beskæftiget sig med længe før, der var noget, der hed ”#metoo”.

 

Hendes seneste show Sindssyg Kælling fra 2017 spillede over hele landet, og både publikum og anmeldere var begejstrede. Berlingske skrev: "Sanne Søndergaards "funny bones" er tydelige", og Politiken fortalte: "Sanne Søndergaard affyrer femi-humoristiske fordomme, så man nærmest græder af grin".

 

Tourplan og billetsalg (i links):

17. januar 2019: Aarhus, Musikhuset Aarhus (forpremiere) BILLETTER

24. januar: København, Bremen Teater (premiere) BILLETTER

31. januar: Silkeborg, Kedelhuset BILLETTER

7. februar: Aalborg, Skråen BILLETTER

8. februar: Viborg, Paletten BILLETTER

14. februar: Rødovre, Viften BILLETTER
15. februar: Ringsted, Ringsted Kongrescenter BILLETTER

21. februar: Næstved, Grønnegades Kaserne BILLETTER

15. marts: Aarhus, Musikhuset Aarhus BILLETTER

21. marts: Skive, Skive Theater BILLETTER

22. marts: Ballerup, Baltoppen LIVE BILLETTER

23. marts: Odense, Magasinet BILLETTER

 

Flere spillesteder følger.

 

For mere information kontakt:

Hannah Oxenvad Svarrer / hannah@sannesoendergaard.dk / 28 60 07 27

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com