Beruset, ophidset og med en økse i en pose

July 4, 2018

En 43-årig mand fra Brønshøj var aggressiv og gjorde andre passagerer utrygge på Næstved Banegård tirsdag klokken 19.32.

 

Manden var beruset, og med sig havde han en pose med en økse. En patrulje kom til banegården og gik til perron 4, hvor manden nu befandt sig i et tog. Betjentene gik ind i toget og fik kontakt med manden. Han blev anholdt uden modstand og sigtet for overtrædelse af våbenloven på grund af øksen og for overtrædelse af knivloven, da han havde en lommekniv på sig.

 

Der blev også fundet 2,3 gram hash, så han fik også en sigtelse for besiddelse af euforiserende stoffer, og endelig blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Manden blev løsladt klokken 22.35.

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com