"Kystens Perle" ligger på Enø overdrev.

August 26, 2018

 

Billedserie & Film: Søndag blev Enø-lejren som regnes for en perle på Enø officielt åbnet, det foregik med en invitation til åbent hus, hvor alle var velkommen til at komme og bese lokaliteterne, som efter dagen vil være åben for alle der vil tage turen fra parkeringspladsen ved Draget, og de 1,2 km på cykel eller gåben ud til Enø overdrev, hvor "Kystens Perle" ligger. Kano- og kajak folket fra vandsiden, er også meget velkomne til at benytte lejren, da der går en fin trappe ned til stranden.

Enø lejren er til for alle, der vil behandle bygninger og området med respekt. Ikke alle rum kan i dag tages i brug af de besøgende, men i shelterbygningen som nu er åben, er der 10 fine enkeltsenge, samt et særskilt rum med to køjesenge og fine toiletforhold, som også kan bruges af handicappede. En særskilt bygning er indrettet med borde og stole, køleskab og mulighed for at få kogt lidt vand til the eller kaffe, der er koldt rindende vand, men ingen komfur, her kan man i fred og ro sidde og indtage sin medbragte mad, eller nyde maden lavet på bålet eller grillen.

På grunden der fører direkte ned til stranden, er der mulighed for at slå telte op, men man må max overnatte to nætter i træk på teltpladsen, der er toiletbygning med træk og slip, men ingen bad, men husk der er ingen garanti for at der altid vil være toiletpapir. På pladsen er der et gyngestativ med to gynger, der er bålplads inkl. masser af brænde, der er en grill men ingen briketter eller kul, de skal selv medbringes. For folk der måske kommer gående, eller fra vandsiden og som måske har et ærende til bager eller købmand, til dem er der tilknyttet 4 cykler til lejren, som man kan låne, da strækningen til købmanden er omkring 3 - 4 kilometer.

 Til og fra Enø Lejren er det motor-frit område, derfor advares der om, at hvis man alligevel tager chancen, og bevæger sig ind i området i et motordrevet køretøj, så skal man ikke forvente at komme ud fra området lige med det samme, da bommen til grusvejen til tider er lukket og låst, så der kun kan passere gående eller folk på cykel.

Hele området omkring Enø overdrev er unikt, med en fantastisk udsigt og et overdådigt fugle- og dyreliv, med græssende heste, kvæg og får, lejren og dens beliggenhed regnes af naturelskere for at være en "Kystens Perle"  som nu frit kan benyttes af alle.

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com