Efter tragisk ulykke: Sejlbåd er nu bjærget fra kanalen i Næstved

September 13, 2018

 

 

Billedserie: Sejlbåden som sank ved den ulykkelige hændelse, på ophalerpladsen hos AB Marine i Næstved, hvor en stor mobilkran kørte ud over kajkanten, og ned på en stor sejlbåd der skulle løftes op af vandet er nu bjærget og kørt væk.

 

Ved uheldet blev en 74-årig mand dræbt, da han befandt sig på dækket af sejlbåden, han nåede ikke væk inden kranen ramte skibet, den 74-årige kom ved uheldet i klemme under kranen nede i vandet, og hans liv stod derfor ikke til at redde

Torsdag formiddag blev den sunkne sejlbåd så hævet, med hjælp fra en stor mobilkran fra Palles Autokraner i Præstø. Efter at en dykker havde placeret nogle stropper for og agter, blev båden løftet så højt, så dækket var over vandspejlet, her efter blev båden pumpet tom for vand. Da sejlbåden var tømt, blev den løftet op på en blokvogn, som skulle transportere den væk til opbevaring indtil dens videre skæbne bliver fastlagt.

Inden båden blev kørt væk, blev agterenden forsynet med en blomsterkrans, og nogle blomsterbuketter, som en sidste hilsen til bådens ejer, der døde under den tragiske ulykke.

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com