Stor varetrailer dumpet i kanalen i Næstved.

February 26, 2019

 

 

Billedserie: Det lignede ikke ligefrem et uheld at en stor 750 kg. varetrailer var havnet på bunden af kanalen ved svingbroen på Kanalvej i Næstved, men mere en bevidst handling.

 

Nogle forbipasserende, havde set at der stod en stor trailer med en grå presenning på bunden af kanalen ved fortøjningspladsen som ligger ved siden af svingbroen. Traileren var åbenbart skubbet ud over havnekajen med det formål at den skulle forsvinde for altid, men da der ikke er mere end end 2-3 meters dybde på stedet, var køretøjet nemt at få øje på med det blotte øje.

 

 Fundet blev meldt til Næstved Havn, som sendte tre mand og en entreprenørmaskine til stedet for at bjærge den forliste trailer. Køretøjet skulle nemlig fjernes så hurtigt som muligt, da den kunne være til fare for skibstrafikken i kanalen. Havnearbejdere er godt nok vant til lidt af hvert, men at fange en trailer på bunden af en kanal med et stykke tov og en jernklods i enden er ikke hverdagsopgaver, men alligevel lykkedes det dem hurtigt at fange trailerens træktøj, og få slæbt den ind til kajen og løftet op på fast grund, her viste det sig at nummerpladen var fjernet, men stelnummeret var intakt. Der var ingen gods på ladet, andet end nogle våde papkasser og noget julepapir..

 

Politiet vil nu prøve at finde og underrette ejeren om fundet, så han kan hente sin trailer som nu er blevet transporteret ind på havnens plads i Næstved. Som en bifangst blev der også fundet et stort tungt jerndæksel inde ved kajkanten, som på et noget tidligere tidspunkt var blevet fjernet fra en brønd på pladsen, her var som erstatning lagt en stor jernplade over vejbrønden for at dække hullet, så alt imens havnefolkene ventede på politiet fik de lagt det nyfangede dæksel på sin rette plads.

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com