Nappet med hash to gange

March 15, 2019

En 26-årig mand fra Næstved blev torsdag taget to gange af politiet – begge gange havde han ulovlige stoffer i form af hash på sig.

 

Kl. 11.20 blev den 26-årige visiteret i forbindelse med et retsmøde i retten i Næstved, og her fandt betjentene to små poser med hash på i alt 3,9 gram. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og står nu til en bøde på 4.000 kroner for overtrædelsen.

 

Kl. 16.05 blev den 26-årige standset på Ostenfeldtsvej, hvor han kom kørende på knallert. Denne gang havde han 26 poser med hash på sig i alt 64 gram. Desuden havde han 10 joints, og han blev anholdt kl. 16.07 og sigtet for salg af euforiserende stoffer.

 

Den 26-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 17.25.

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com