Politiet beder om hjælp til identifikation af afdød

March 15, 2019

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere en mand, der mandag klokken 16.53 afgik ved døden, efter at han blev ramt af et tog få hundrede meter øst for stationen i Sorø.

 

Den pågældende mistede straks livet ved påkørslen, og han medbragte ingen former for legitimation.

 

Den afdøde beskrives som ca. 40 år gammel og 180 cm høj. Han var almindelig af bygning og havde kort, mørkt hår og skægstubbe. Han var tatoveret flere steder: På venstre underarm/håndled er der et anker, og på venstre yderside af brystkasse står der "I'm the hero of this Story" med gammeldags bogstaver. På højre kraveben/skulder er der tatoveret "Lev dit liv"¸ hvilket får politiet til at gå ud fra, at der er tale om en dansker. På ryggen er der et billede af en løve og et andet motiv.

 

Umiddelbart før ulykken havde manden en blå t-shirt med "The Beatles" trykt i nakken og blå jeans på.

 

Politiet opfordrer borgere, der kan genkende den afdøde ud fra beskrivelsen, eller som har oplysninger til sagen i øvrigt, om at kontakte politiet på tlf. 1-1-4.

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com