Næstved: Nyt sandfilter til svømmehallen på Nygårdsvej.

April 28, 2019

 

Billedserie: Svømmehallen på Nygårdsvej i Næstved har et stykke tid kunne pryde sig med titlen om at være Danmarks måske eneste svømmehal med sandbund, - men nu skulle det være slut, for i de seneste dage har der været arbejdet på at få udskiftet sandfilteret som renser badevandet i svømmehallen.

 

Det gamle filter virkede efter hensigten, men en utæthed bevirkede, at der fulgte en del sand med det rensede vand ud i hallens bassin og lagde sig som et lag på bunden. Helbredsmæssigt betød det udsivende sand ikke noget for de badende, men sandet hører ikke hjemme i bassinet. To kvindelige ansatte, brugte i perioder den uheldige situation til at træne deres færdigheder som livreddere, på skift dykkede de ned på bunden af bassinet forsynet med en lille skovl og en spand, hermed fik på den måde løbende trænet deres dykning, og samtidig fik de fjernet det ophobede sand, som med tiden er blevet til en pæn bunke.

 

Der er selvfølgelig nogle der vil mene, at det er at fylde ny vin på gamle flasker, at bruge så mange penge på en svømmehal der måske skal rives ned. Det er på nuværende tidspunkt ikke besluttet om der skal bygges en ny svømmehal, eller om der vil være et flertal for at renovere de tre bestående svømmehaller. Bygges der en ny hal, så vil det nye sandfilter blive afmonteret og indgå i dette nye byggeri, bliver man enige om en renovering, så står rensningsanlægget jo hvor det skal, og da der ikke er nogen der kender tidshorisonten for en afgørelse vedr. svømmehallerne, så mente man at nu kunne tiden ikke trækkes længere med at få udskiftet filteret på Nygårdsvej.

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com