Mærk Næstved Løbet

June 3, 2019

 

 

 

 

 

Dato: Onsdag den 26. juni 2019
Sted: Sønderdræsset, Herlufsholm Stadion, Herlufsholm Alle, 4700 Næstved
Tidspunkt: kl. 18.30 - 21 (10 km, børne- og stafetløb starter kl. 18.30, Walkers umiddelbart efter)
Arrangører: Næstved Firmasport & HGATM


Næstved Stafetten – Nyt koncept også med velgørenhed
Næstved Stafetten er et event med motion som omdrejningspunkt. Motion kan udmøntes i løb eller gang – det bestemmer man helt selv. Derudover sættes samværet i fokus, hvor hele familien, kolleger, vennerne kan tilbringe nogle hyggelige, sjove og sunde timer sammen, og hvor alle kan deltage uanset kondital.
Da vi gerne vil gøre noget for netop borgerne (familier, kolleger mv.) i Næstved kommune ved at afholde denne løbefest, har vi også samtidig besluttet, at dele af deltagergebyret skal gå til velgørenhed. I år er valget faldet på Omsorgsgruppen for Næstved og Omegn, da vi synes, det netop passer til vores koncept.
Man kan læse mere om Omsorgsgruppen for Næstved og Omegn her: www.omsorgsgruppen.dk

Næstved Stafetten tilbyder i 2019 Børneløb, Stafetløb, Walk og 10 km:

  • Børneløbet bliver et holdløb, der foregår på en 1 km rundstrækning, hvor det gælder om at løbe så mange runder, holdet kan nå på 1,5 time. Holdet består af op til 5 børn (<14 år) af selvvalgt sammensætning, og som sammen finder ud af, hvordan de vil løbe runderne. De kan skiftes, løbe sammen eller hvad de finder på. Det er depechen over målstregen, der afgør hvor meget, man har nået. Den 1 km lange rundstrækning, vil ligge i relation til start og mål for øvrige løb/walk på dagen (på Sønderdræsset), og derfor kan alle heppe på hinanden – sammen med alle de andre tilskuere ??

  • Stafetløbet er en traditionel 5 km stafet for hold på 3 personer, hvor hver person løber 5 km og videregiver depechen til næste løber. Man sammensætter selv holdet. Er der børn på holdet, har holdet selv ansvaret for, at barnet, kan finde vej. 5 km ruten har start/mål på Sønderdræsset og går derudover igennem den hyggelige Herlufsholm skov, hvor man både kommer forbi Herlufsholm Kostskole og Slusehuset samt krydser Susåen.

  • Walk er ændret en smule siden 2018 og bliver i 2019 en rute, der undervejs fraviger løberuten for stafetløbet og kommer endnu mere ud i den naturskønne Herlufsholm skov. Ruten bliver ca. 6 km lang. Som i 2018 vælger man blot at gå turen i stedet for at løbe. Man er 3 på holdet, som går sammen, og sammensætningen på holdet bestemmer man selv.

  • Nyhed år 2019 bliver en ganske almindelig 10 km. Dvs. man løber stafetruten på 5 km to gange. Vi udbyder dette løb for at tilgodese dem, der måtte mangle et hold, eller dem som bare bedre kan li’ at løbe en tur.


Og endnu en NYHED - når man kommer i mål bliver der flotte medaljer til ALLE

Der er vand og frugt til alle deltagere efter mål. Der er vanddepot på 5 km ruten. Børnene der løber 1 km runder, får også mulighed for at få en tår vand efter behov (der er vand i målområdet).
Vi håber at se Sønderdræsset fyldt med rigtigt mange glade og friske hold, der tager udfordringen op, og hvorfor ikke udfordre sin familie, sine kolleger og venner…J På Sønderdræsset vil vi sørge for, at der er aktiviteter for børn og barnlige sjæle såsom: Hoppepude, agilitybane, SoMe fotografering eller hvad vi nu finder på.


Så snør skoene og tag børn, familie, venner, naboen og kolleger med!

 
Ruterne:
5 km stafetløb (blå med blåt start nr.) og 10 km (2x5 km blå med gult start nr.)
Start og mål er på fodboldbanerne på Sønderdræsset. Herfra fortsætter ruten direkte ind i Herlufsholm-skoven. Det er en flad naturskøn rute, som går gennem Herlufsholmskoven og langs Susåen på dele af turen. Man løber/går udelukkende på skovstier og der er afmærkninger og vejvisere, så alle kan finde vej. Der er et vanddepot efter ca. 3 km.
 
Børneløbet (grøn med grønt start nr.))
Start og mål er på fodboldbanerne på Sønderdræsset. Herfra fortsætter ruten langs skoven, hvor en fin grusvej løber hele vejen rundt om Sønderdræsset, inden man igen løber ind på Sønderdræsset mod mål. Der er afmærkninger og vejvisere, så alle kan finde vej. Der er vanddepot i målområdet.
 
Walk (rød med rødt start nr.)
Start og mål er på fodboldbanerne på Sønderdræsset. Herfra fortsætter ruten direkte ind i Herlufsholm-skoven. Det er en lidt kuperet naturskøn rute, som kommer op omkring Herlufsholm Kirke, går gennem Herlufsholmskoven, langs Susåen på dele af turen. Kranøen runderes og på sidste del kommer man rundt omkring Pinetum før man atter er tilbage på Sønderdræsset. Man går udelukkende på skovstier og der er afmærkninger og vejvisere, så alle kan finde vej. Der er et vanddepot efter ca. 4 km.
 
Online tilmelding

https://www.sportstiming.dk/ (https://www.sportstiming.dk//event/6186)


Sidste frist for tilmelding er 17. juni 2019 kl. 23. Der er IKKE eftertilmelding!

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com