Stjal sodavand – sigtet for røveri

October 25, 2019

Torsdag kl. 09.29 blev politiet kaldt til Netto på Åderupvej i Næstved, hvor personalet tilbageholdt en mand, der havde stjålet sodavand.

 

Det var en 53-årig mand fra lokalområdet, som havde stoppet 10 sodavand i en medbragt pose, og herefter gik han gennem kassen uden at betale. Det vakte kassemedarbejderens opmærksomhed, og tyven blev herefter løbet op af en anden medarbejder ude på Vordingborgvej.

 

Den 53-årige blev ført tilbage til forretningen, men han havde truet medarbejderen og hevet ham i skægget. Derfor blev den 53-årige anholdt af politiet kl. 09.35 og sigtet for røveri. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen kl. 12.05.

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com