Bil udbrændte på rasteplads ved Karrebækstorp

November 15, 2019

Billedserie: Fredag eftermiddag udbrændte en personbil på rastepladsen på Skælskørvej ved Karrebækstorp.

 

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Næstved modtog alarmen kl. 13.22 og sendte straks brandmandskab, autosprøjte og vandtankvogn afsted.

 

Fremme på rastepladsen stod personbilen overtændt og ikke til at redde. Branden er formodentlig startet i motoren og den kraftige modvind på stedet kan have været medvirkende til at branden har bredt sig til resten af bilen.

 

Bilbranden blev hurtigt slukket, og efterfølgende fik den en omgang brandhæmmende skum for at forhindre en genantændelse.

 

Personerne i bilen kom ud i tide og de kom intet til i forbindelse med branden, og kunne kun se til at bilen brændte ud.

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com